Rasmus Knudsen blev født den 20. november 1845 i Bubel på Nordvestfyn.
Han var søn af gårdejer Knud Andersen og Maren Rasmusdatter.
Rasmus havde 3 søskende:
Anne Margrethe Knudsen, født 1843
Anders Knudsen, født 1848
Niels Karl Knudsen, født 1856.
Rasmus Knudsen blev viet til Karen Juliane Marie Jensen den 8. april 1873 i Roerslev Kirke. Det siges, at “hun var både køn og rig”
Rasmus og Karen fik børnene:
Sanne Knudsen, født 08.01.1874, død 25.03.1874
Jens Thomas Knudsen, født 15.01.1875
Knud Knudsen, født 29.12.1876
Sanne Knudsen, født 01.12.1878
Svend Trøst Knudsen, 26.03.1881
Margrethe Knudsen, født 15.02.1883
Frederik Knudsen, født 13.06.1885
Valdemar Knudsen, født 23.03.1887
Rasmus Knudsen var oprindeligt seminarist fra Jelling Seminarium. I 1861 trængte prøjserne og østrigerne op i Jylland. I Jelling tvang de seminaristerne til at grave skanser. Det var en forsmædelse, og Rasmus Knudsen så sit snit til at flygte, hvorfor uddannelsen blev færdiggjort på Blågård Seminarium i København.
Han blev lærer på Båring Friskole i 1865. Undervisningen foregik på den tid på Asperup Lindegårds øverstestue.
Dette arbejde opgav han i 1877 efter at have overtaget en ejendom i Båring i 1873. Denne gård blev senere kaldt Sognefogedgården og Bakkegården. Avlsbygningerne er opført 1850 og 1870. Rasmus Knudsen opførte stuehuset i 1882. 
Rasmus Knudsen blev medlem af sognerådet i 1879 og i 1890 medlem af Assens Amtsråd som den første bonde i amtsrådet.
I 1886 begyndte han sin virksomhed i Sparekassen, hvor han blev formand og adm. direktør fra 1892-1907. Han var en af egnens mest betydende mænd, inkarneret venstremand og forrest i kampen mod Estrups provisoriestyre ved bl.a. at nægte at betale skat.
På et tidspunkt kom Rasmus Knudsens taffelur på auktion på rådhuset i Middelfart, fordi han havde nægtet at betale skat. Det siges, at han fik en usædvanlig god pris for uret. En historie går også på, at en af hans gode venner købte uret og råbte: Vær så god, Rasmus Knudsen, der har du dit ur!
Han var en stor personlighed, men hans helbred stod ikke i forhold dertil. Han var på et tidspunkt indlagt i Middelfart.
Med hensyn til privatøkonomien gik det ikke altid for godt, og det siges, at Karen af og til måtte sælge en sølvske.
Rasmus Knudsen blev enkemand i 1900, og datteren Sanne overtog de huslige pligter.
Fra 1902 til 1907 måtte han nedlægge alle sine hverv, og sønnen, Svend Trøst, overtog arbejdet på gården. I de sidste år boede Rasmus Knudsen hos sin datter, Sanne, i forskolen i Roerslev.
Rasmus Knudsen døde den 4. november 1918 i Roerslev og blev begravet på Asperup kirkegård.
